Spørgsmål og svar

Hvordan garanterer New Zealand hjort™ konstant høj kødkvalitet?

At dyrene ikke bliver jagtet, og at hannerne for lov til at være i fred i den testosteronrige brunsttid, sørger for en mild, konstant høj kødkvalitet. Kødets karakteristiske mørhed får det ikke kun gennem særlig god pleje på hjortefarmen, men også, fordi dyrene konsekvent bliver forarbejdet i alderen fra 12 til 18 måneder.

 

Dyrekød fra New Zealand er naturligt mørt og behøver ikke nødvendigvis at blive marineret. Lys sauce eller en let marinade underbygger dog den milde smag. Det er specielt vigtigt at holde sig til tilberedningstiderne og ikke at stege kødet for længe, fordi det på grund af dets lave fedtindhold ellers bliver tørt. Dyrekød fra New Zealand smager bedst, når det svitses hurtigt på panden og serveres lyserødt – på denne måde er kødet mørt, saftigt og aromatisk. Lad det stegte kød hvile enten med låg eller på et varmt sted i fem minutter, for at kødsaften kan binde sig og fordele sig jævnt. Til at grille bruges to og en halv centimeter tykke steaks fra en kølle, koteletter eller dele af stegen, som lægges på risten i tre minutter ved høj temperatur på hver side. Skiveskåret bliver det kun stegt i panden i omkring et minut. For en steg i ovnen gælder reglen, at kødet steges ved 150°C i cirka tre minutter for hver centimeter i tykkelsen, efter at det er blevet brunet let på panden.

 

Hvilken position har New Zealand hjort™ med hensyn til miljøbeskyttelse og økologiske principper?

New Zealands industri af dyrekød fremmer et tæt netværk af avlere, forarbejdningsvirksomheder og marketingsselvskaber, som sammen udarbejder garanti-programmer til overvågningen af landbrugets virkning på miljøet.

 

Også transporten sker efter økologiske principper: Klar til køkkenet i udskårne stykker som filet, roastbeef, yder- og inderlår, cuvette og klump, vakuumpakket og kølet eller chokfrossent, bliver kødet eksporteret CO²-fattigt med skib. Mange konsumenter tror, at transporten til importlandene er ansvarlig for den største del af CO²-emissionerne, men faktisk udgør denne kun 3,5 procent af alle emissioner.  De andre 96,5 procent tilregnes selve produktionsprocessen. Ifølge undersøgelsen „Food Miles – Comparative Energy / Emissions Performance og New Zealand’s Agriculture Industry“ (Caroline Saunders, research report 2006) kan det under visse omstændigheder endda være miljøvenligere at producere i New Zealand og shippe produkterne til andre lande, i stedet for at producere dem her på stedet på mindre effektivt vis.