Slægt

New Zealand – det er langt borte. Produkterne derfra, som finder vej til os, skal have en udsædvanlig kvalitet, lige som hjortekødet, hvilket mørt, fedtfattigt og særpræget uden at være penetrant, opfylder de europæiske top kokkes krav.

- Bernd Matthies, Foodjournalist og kritiker

Dyrekød fra New Zealand – et naturligt premium-produkt

Oprindeligt importeret af britiske indvandrere på grund af glæden til jagten, blev kronhjorten i 1970erne til en efterspurgt eksportvare fra Europa, Asien og USA. Inden dette formerede dyrene sig så hurtigt under de ideelle betingelser og uden naturlige fjender, at de ligefrem blev til en plage. På grund af enorme skader på afgrøden blev det tilladt at skyde dyrene, dernæst blev de jagtet systematisk og eksporteret med succes. Ud af dette opstod ideen at avle hjortene langsigtet på farme til det udenlandske marked. I dag findes der for hver fire millioner indbyggere næsten en million hjorte. I over 40 år er tre hjorteraser blevet opdrættet på øerne i det Sydlige Stillehav og avlet på vidtstrakte farme:
Dådyr, kronhjorte og  nordamerikanske kronhjorte (wapiti), af hvilke kronhjortene  udgør den største del af eksporten.

 

Dyrene bliver ikke jagtet og hannerne for lov til at være i fred i den testosteronrige brunsttid. Dette, samt forarbejdningen i alderen fra tolv til atten måneder, når dyrene har nået deres ideelle vægt og deres bindevæv stadig er ungt og elastisk, garanterer mild, konstant høj kødkvalitet. Efter forarbejdningen bliver det New Zealandske dyrekød vakuumpakket og kølet med det samme. Da kødet er naturligt mørt har det ikke brug for en lang modningstid, og efter forarbejdningen når det frem til importhandlerne gennem den CO²-fattige søvej.